DIFI Handelsbetingelser
DIFI’s priser er pr. deltager og ekskl. moms. Priserne inkluderer undervisningsmaterialer og forplejning. Eventuelle udgifter til ophold og transport er ikke inkluderet medmindre det fremgår specifikt af kursusbeskrivelsen.
Alle kurser og seminarer faktureres separat ved tilmelding efter sidste tilmeldingsfrist. Tilmeldingen er som udgangspunkt personlig og bindende. Se, hvordan vi håndterer persondata her: Cookie- og privatlivspolitik >.
Ved afbestilling af kurser og seminarer gælder følgende
- Indtil 8 uger før 1. kursusdag: gebyrfrit.
- Mellem 8 – 4 uger før 1. kursusdag: 50% af kursusprisen opkræves.
- Mindre end 4 uger før 1. kursusdag: 100% af kursusprisen opkræves.
Såfremt pladsen kan genbesættes af en anden deltager fra samme virksomhed, der samtidig udfylder adgangskravet for selve kurset, ændrer vi gerne kursusdeltageren uden beregning. Send en mail til difi@difi.dk før kursusstart, hvis du ønsker at videregive pladsen til en kollega. Dette gælder også for DIFI’s seminarer.
Bemærk venligst, at afmelding altid skal ske skriftligt til difi@difi.dk, og at denne altid skal bekræftes skriftligt fra DIFI’s side.
Forbehold
For at sikre en tilstrækkelig høj kvalitet i vores kurser, forbeholder vi os ret til at udskyde eller aflyse kurser. Det kan være tilfældet, hvis det f.eks. skønnes, at et for lavt deltagerantal vil medføre, at den enkelte deltager ikke får maksimalt udbytte af kurset. I så fald tilbyder vi naturligvis en plads på det førstkommende kursus med samme indhold. Såfremt en plads på et fremtidigt kursus ikke ønskes, vil der automatisk blive udstedt en kreditnota for det pågældende kursus, hvis faktura er fremsendt.
Vi forbeholder os retten til at lave justeringer i kursusbeskrivelsen og at udskifte en annonceret underviser med en anden underviser med samme kompetencer. Vi forbeholder os desuden retten til at gennemføre kurser som et online/virtuelt kursus uden fysisk fremmøde, hvis vi vurderer, at det måtte være hensigtsmæssigt, f.eks. som følge af pludseligt opstået sygdom blandt undervisere, pludselig aflysning fra udbydere af lokaler, for lavt deltagerantal, anbefalinger eller påbud fra myndigheder mod forsamling af et større antal personer, og lignende.
Hent Handelsbetingelserne som en pdf >
07.06.2023