...

Code of Conduct


Personlige Medlemmer

DIFIs bestyrelse har i medfør af vedtægternes § 3 vedtaget følgende Code of Conduct:
1.

DIFIs personlige medlemmer, CDPA medlemmer, QIPA medlemmer og QTMA medlemmer skal i udførelsen af deres hverv overholde god skik inden for immaterialretsrådgivning og -sagsbehandling samt udvise god kollegial adfærd.

2.

DIFIs personlige medlemmer, CDPA medlemmer, QIPA medlemmer og QTMA medlemmer skal respektere den fortrolige natur af de oplysninger, som de får adgang til i forbindelse med udførelsen af deres hverv.

3.

I det omfang DIFIs personlige medlemmer, CDPA medlemmer, QIPA medlemmer og QTMA medlemmer medvirker til markedsføring af serviceydelser i form af patent- eller varemærkesagsbehandling eller lignende, skal de påse, at markedsføringen holdes inden for grænserne af god markedsføringsskik, jf. markedsføringslovens § 1.

4.

Ved håndteringen af interessekonflikter skal DIFIs medlemmer, CDPA medlemmer, QIPA medlemmer og QTMA medlemmer iagttage god skik inden for den danske branche. I tilfælde af væsentlig tilsidesættelse af pligterne i henhold til denne Code of Conduct kan DIFIs bestyrelse tildele medlemmet en advarsel eller ekskludere medlemmet, herunder sletning fra listen over medlemmer, jf. vedtægternes § 3.


Vedtaget den 26. august 2013

DIFIs Bestyrelse

Seraphinite AcceleratorOptimized by Seraphinite Accelerator
Turns on site high speed to be attractive for people and search engines.