...

CDPA kursus 3: Erhvervsret

Ret til ændringer forbeholdes


Målgruppe

Kursets målgruppe er patentagenter, patentadministratorer, varemærkeagenter, varemærkeadministratorer, og medarbejdere i virksomheder der arbejder med IP-rettigheder til daglig.


Undervisningsdage

Forår 2026


Formål

Kurset indledes med en gennemgang af IP-rettens ”placering” i retssystemet og om samspillet mellem IP-retten og den øvrige lovgivning herunder grundrettighederne i Grundloven og i EU-chartret. I tilknytning hertil gennemgås de væsentligste elementer i ”den juridiske metode” herunder anvendelsen af retskilder og fortolkningsprincipper. Kurset indeholder herefter en gennemgang af en række væsentlige erhvervsretlige emner, som de fleste IP-medarbejdere stifter bekendtskab med i deres arbejde, nemlig EU-ret, markedsføringsret, reglerne om erstatnings- og rådgiveransvar, og beskyttelse af persondata og forretningshemmeligheder.


Undervisningsform

Underviserne på dette kursus er advokater og undervisere fra Københavns Universitet. Undervisningsformen er en blanding af foredrag, cases, diskussioner og praktiske opgaver, som deltagerne skal søge at løse enkeltvis eller i grupper. Der lægges vægt på en undervisningsform, som aktiverer deltagerne og dermed gør kurset mere levende og udbytterigt. Det er muligt, at kursisterne vil blive bedt om at forberede sig ved gennemlæsning af kursusmateriale eller lignende. Formålet vil i givet fald være at optimere kursisternes udbytte af kurset.

  • Der undervises alle dage kl. 9 -17.00.
  • Kurset afholdes på dansk.
  • Kurset afholdes som 4 separate dage.
  • Bærbar computer skal medbringes.
  • Maks. antal deltagere er 25, og min. antal deltagere er 15.

Undervisningsleder

Knud Wallberg, advokat, ph.d., Zacco Advokater


Undervisere

Knud Wallberg, advokat, ph.d., Zacco Advokater
Jane Frederikke Land, advokat, indehaver, LIGA Advokater
Morten Broberg, professor, ph.d., Københavns Universitet
Rune Koster, advokat, Horten
Katinka Engel, advokatfuldmægtig, Accura Advokatpartnerselskab
Andreas Ehlers, professor, dr.jur, ph.d., Københavns Universitet
Marie-Louise Holle, Associate Professor (PhD, DESS), CBS Law


Kursussted

København


Kursets indhold

1.dag : Introduktion og IP-retten i kontekst. EU-ret.

Undervisere: Knud Wallberg og Morten Broberg

  • Introduktion til kursets indhold og forløb.
  • IP-rettens placering i det retlige univers.
  • Samspillet med grundrettighederne og den generelle erhvervsret.
  • Den juridiske metode: hvorfor og hvordan?
  • Juridisk argumentation.
  • Principper for lovfortolkning og retsanvendelse m.v.
  • EU-traktaterne.
  • Forordninger og direktiver – samspillet med nationale danske regler.
  • Særligt om EU-domstolssystemet: Retten og EU-Domstolen.
  • Præjudicielle spørgsmål.
  • EU rettens væsentligste principper

2. dag: Konkurrenceret

Underviser: Katinka Engel

  • Introduktion til konkurrenceretten (hensyn, retskilder og myndigheder)
  • Konkurrencerettens tre grundpiller:
    1. Konkurrencebegrænsende aftaler og udveksling af konkurrencefølsomme oplysninger
    2. Misbrug af dominerende stilling
    3. Fusionskontrol.
  • IP-retlige aspekter af konkurrenceretten (licensaftaler og selektiv distribution, prissætning af lægemidler, “pay for delay”-aftaler, kollektiv forvaltning mv.)
  • Konkurrenceretten i praksis, herunder risikoen for kontrolundersøgelse.

3. dag: Generel markedsføringsret og persondata

Undervisere: Jane Frederikke Land og Knud Wallberg

  • Generel markedsføringsret.
  • Markedsføringslovens generalklausuler og specialregler.
  • Hvad er persondata?
  • Hvornår må man indsamle persondata, og hvordan skal de behandles?
  • markedsføring.
  • De registreredes rettigheder, herunder retten til at blive glemt.
  • Persondataretlige aspekter af samarbejdsaftaler og lign.

4. dag: Selskabsret, Erstatningsret og professionsansvar

Undervisere: Rune Koster, Andreas Ehlers, Knud Wallberg

  • Selskabsformerne og de skatteretlige grundprincipper.
  • Kapitalforhold og ledelse (generalforsamling, bestyrelse, direktion).
  • Erstatning uden for kontrakt og rådgiver- og produktansvar.
  • Erstatning uden for kontrakt i almindelighed.
  • Rådgiveransvar og ansvarsforsikring.
  • Opsamling.
  • Information om eksamen.

Pris

Prisen for at deltage i kurset (4 dage) inkl. forplejning og kursusmateriale er kr. 14.000,- ekskl. moms for personlige medlemmer af ADIPA, DIP og DAIPA. For andre deltagere er prisen kr. 15.200,- ekskl. moms.

Rabatmulighed: Virksomheder, der tilmelder minimum 3 personer til det samme kursus, får 10% rabat på kursusprisen pr. person.

Eksamensgebyret er kr. 2.500 ekskl. moms.


Tilmeldingsfrist

Dato kommer snart


Eksamen

Eksamen afholdes som en skriftlig prøve. Kursisterne får tilsendt et opgavesæt pr. mail bestående af 1-2 spørgsmål inden for hvert af den gennemgåede emner, og har så 36 timer til at besvare opgavesættet i. Eksamen er med karaktererne bestået / ikke bestået.


Tilmelding


Ret til ændringer forbeholdes.

Seraphinite AcceleratorOptimized by Seraphinite Accelerator
Turns on site high speed to be attractive for people and search engines.